• slide1
  • slide3
  • slide4
  • slide2
  • slide5

Indeklima

klimaMange mennesker plages af astma og allergi. Det er lidelser, der i stadigt stigende grad rammer både børn og voksne. En af de væsentligste årsager til, at flere og flere bliver ramt, er dårligt indeklima i boliger og på arbejdspladser.

Ved at sætte fokus på det gode indeklima, kan man forebygge mange af de allergiske angreb. Med den friske luft fra ventilatorer, klimaanlæg og aircondition sørger man for, at sundheden forbedres, velværen forøges og at man får mere energi.

Både i hjemmet og på arbejdspladsen kan der opsættes installationer, der sørger for en automatisk udskiftning af luften. Det kan både være en fordel i lokaler, hvor det er svært at lufte ud, og steder, hvor man sjældent når at foretage den daglige udluftning.

Hjemmet

Vil man bo i et sundt indeklima, er det nødvendigt med en effektiv ventilation, der sikrer, at luften altid er frisk. Den friske luft giver mere energi til at klare hverdagens udfordringer, og den mindsker risikoen for at udvikle astma og allergi.

Der er mange forskellige muligheder, hvis indeklimaet skal forbedres. Fra affugteren i kælderen til udsugningen i køkkenet, fra ventilatoren på arbejdsværelset til klimaanlægget på børneværelset.

Selv i nye boliger kan det være nødvendigt at fokusere på indeklimaet, da boligerne ofte er så velisolerede, at den dårlige luft ikke kan udskiftes gennem revner, sprækker og utætheder.

Kontoret

Computere, printere og kopimaskiner gør, at mange kontorer er plaget af dårligt indeklima. Men indeklimaet kan også forringes af manglende udskiftningen af luften.

Under alle omstændigheder går det dårlige indeklima ud over arbejdet. Medarbejderne bliver lettere trætte, har vanskeligere ved at koncentrere sig og oplever en generelt dårligere trivsel. Alt sammen noget, der kan øge antallet af sygedage.

Opsætning af markiser, klimaanlæg og ventilatorer kan derfor hurtigt vise sig at være en god forretning for virksomheden. Det giver et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig bedre tilpas og derfor kan yde mere.

Butikken

En behagelig temperatur og frisk luft. Sådan skal klimaet være i enhver butik. Det er forudsætningen for, at kunderne føler sig tilpas, og medarbejderne kan holde sig friske dagen igennem.

Derfor vil ventilation og klimastyring være en god forretning, uanset om butikken sælger fødevarer, tøj eller brugsgenstande.

Med et klimaanlæg bliver luften løbende udskiftet, så der altid er frisk luft og aldrig generende dufte. De forskellige klimaanlæg kan indstilles, så de tager højde for udetemperaturen, antallet af kunder og lokalets størrelse.

Institutionen

Når mange mennesker er samlet i de samme lokaler igennem mange timer, er det nødvendigt med en effektiv ventilation og en god klimastyring.

Forudsætning for, at både børn og voksne føler sig veltilpas og ikke får svækket koncentrationsevnen, er et godt indeklima. Hvad enten det er i børnehaven, skolen eller gymnasiet er det derfor sund fornuft at sørge for frisk luft.

Hverken ventilation eller klimastyring behøver være en stor udgift for institutionen. Ofte kan selv simple løsninger reducere problemerne med dårligt indeklima.